Kan vi i Darum gøre en lille forskel i hele Verden?

Kan lokalsamfundet stå stærkt sammen om årets Danmarks Indsamling

Fra Darum Børneby lyder det:

Kære borger i Darum
Vi er i Darum Børneby ved at gøre klar til at arbejde med næste projekt.
Emnet denne gang vil være Danmarks Indsamlingen 2022 i januar måned. Esbjerg er denne gang værtsby.

Danmarks Indsamlingen i Darum
Alle afdelinger i Børnebyen vil arbejde med indsamlingen. Vi har et Børnebyråd som på et møde har aftalt, at vi arbejder frem mod en fælles indsamlingsdag for Børnebyen og landsbyen. Den tænker vi skal være den 28. januar 2022.
Hvis ellers vi kan pga. Corona-situationen.

Alle i Darum kan være med
Vi vil gerne slutte projektet af med en dag, hvor vi kan gøre mange ting - på forskellig vis - for at samle penge ind.
Vi vil opfordre alle i Darum til at være aktive i Danmarks Indsamlingen.
Men - med hvilke tiltag og hvordan I vil gøre, må være op til jer.

Fælles indsamlingsdag for landsbyen og børnebyen
Vi arbejder på, at alle der har lyst kan komme og deltage i den fælles indsamlingsdag den 28. januar.
Vi vil dele dagen i to

  • så der i ”skoletiden” foregår en masse
  • og om eftermiddagen vil der så åbnes op for at alle fra landsbyen kan deltage

Vi håber, at I har lyst til også at gøre en indsats.

Har du brug for flere oplysninger?
Har I brug for mere information omkring det hele eller har gode ideer ?
Du er velkommen til at tage kontakt til skoleleder Daniel Hald på tlf. 24272452.

Med venlig hilsen
Skoleleder Daniel Hald
Pædagogisk leder Hanne Frisgaard

Mere info om Danmarks Indsamlingen:
I den gode sags tjeneste
Danmarks Indsamling - oplæg til skoler (pdf)

Logo Danmarks Indsamling