Darum Handelscenter åbnede 9. september 2019.

Heste, hunde, katte, gnavere, får og sågår hængebugsvin kan glæde sig!

Solvej Ladefoged og Jan Bjerrum har på privatadressen Sønderbyvej 16 i St. Darum åbnet et handelscenter med alt til dyrene.

De ved hvad det handler om
I Handelscentret kan man købe alt fra grimer og træktov over plejemidler til hunde og heste til foder til snart sagt alle dyr. Samt staldinventar og legetøj til katte og hunde og meget mere.
De sælger dog ikke levende dyr.

Dem har de så til gengæld en del af selv. Så Solvej og Jan ved hvad det de sælger handler om.
Parret siger, at de vil være kendt på god service og oprigtig interesse for kunderne - folk som fæ!
For eksempel bliver sækken med foder helt naturligt båret ud i din bil, hvis du ikke har kræfterne selv.

Hvorfor åbne et handelscenter i Darum?
“For at holde liv i landsbyen. Og for at vise at det kan lade sig gøre at drive noget i Darum”, siger Solvej og Jan.
Til det kan vi kun ønske held & lykke.
Ugeavisen Bramming har lavet en artikel i forbindelse med åbningen af Handelscentret.

Se mere om handelscentret på deres hjemmeside