Klimatopmøde for hele familien onsdag 7. februar kl 17.30

Esbjerg Kommune og Darum Lokalråd inviterer til klimamøde i Darum Kultur- og Fritidscenter kl 17.30 til 20.30.

Hvad handler det om?
Er jeres familie eller husstand blandt de mange, som gerne vil gøre mere for klimaet?
Men er i tvivl om, hvordan I bedst kan bidrage?

Så kom til et spændende og usædvanligt arrangement for hele familien. I får chancen for at blive klogere på miljøet.
Glæd jer til at afklare, hvad der er fakta og hvad der er fordomme.

Få konkrete råd til vanebrud!
I prøver Danmarks måske mest raffinerede CO2-regnemaskine som viser jer, hvordan I konkret påvirker klimaet. I regner selv ud, hvad der batter allermest for netop jer at gøre.

Til slut beslutter I et lille vanebrud, der virkelig batter for klimaet.

Det er helt gratis at deltage!
Men tilmelding er nødvendig - efter ”først-til-mølle”. Deltagerantal er max 50 personer. Tilmelding senest 1. februar 2024 til lokalraad@darum.dk. Oplys alder og antal på voksne og børn (+ 10 år) fra husstanden, der deltager.

Esbjerg Kommune og Darum Lokalråd inviterer