Darum Handelscenter har doneret planter til blomsterkummer i landsbyen

Den Grønne Bande har været i gang med at tilplante kummerne

Esbjerg Kommune har udlånt blomsterkummer til lokalsamfundene. I Darum fik vi sidste år leveret nogle stykker.

Vi skal dog selv beplante og betale for planterne. Det tog Den Grønne Bande sig af sidste år.
I år har Darum Handelscenter været så rar, at donere planter til kummerne.

Så flere fra Den grønne Bande har - på behørig afstand af hinanden - været i gang med at tilplante krukkerne.

I denne tid har vi brug for noget farverigt at se på og blive i godt humør af.
Så stor TAK til Darum Handelscenter!

Blomsterkumme Refshedevej

Blomsterkumme på hjørnet af Refshedevej og Nørrebyvej