Er der sjov ved Højskolesangbogen?

Tirsdag den 12. november kl. 14.00 til 16.00 i Darum Sognehus

Det er der bestemt ifølge sognepræst Lars Bom Nielsen fra Hodde-Tistrup, der fortæller og sidder ved klaveret.

Arrangementet er gratis – inklusiv kaffe og brød.

Darum Menighedsråds Arrangementsudvalg inviterer til Åbent Sognehus:
“En sangeftermiddag skal gerne have et tema. Det kan være noget med årstiderne, hjemstavnen eller kærlighed. Men hvad med humor? Humor går jo for at være en af vestjydernes spidskompetencer. Men mon ikke den jyske lune skulle være noget andet end den almindelige klasken-sig-på lårene af grin, hvor man gerne gør sig munter på andres bekostning? Højskolesangbogen er ikke på den måde en samling festsange; men vi skal prøve at efterspore, om der måske alligevel er mere sjov ved højskolesangbogen, end man skulle tro.”

Højskolesangbøger

Fotograf Janne Bavnhøj
www.hojskolesangbogen.dk