Onsdag den 15. marts 2023 kl 19.00 til 21.00 i Darum Kultur- og Fritidscenter

Informationsmøde om lokalvarme i Store Darum

Kære alle

Som mange af jer allerede ved, er vi i gang med at undersøge muligheden for at etablere en lokalvarmeløsning i Store Darum.

I den forbindelse afholder vi nu et informationsmøde onsdag den 15. marts 2023 kl. 19-21 i Multisalen, Darum Fritidscenter, Nørrebyvej 16 A.

Status på projektet
På mødet vil repræsentanter fra den lokale arbejdsgruppe, DIN Forsyning og Esbjerg Kommune give en
status på projektet. Vi vil desuden orientere om, hvem der kan få lokalvarme, hvordan varmen skal
produceres, og hvad det skal koste. Der vil også være tid til spørgsmål og dialog.

Tilmelding er ikke nødvendig
Alle med interesse i projektet er velkomne.

Har du spørgsmål inden mødet, kan du kontakte din lokale arbejdsgruppe eller læse mere på
dinforsyning.dk/lokalvarme.

Vel mødt!

Med venlig hilsen
Jørgen Jensen, René Kaas og Leif Petersen fra den lokale arbejdsgruppe
& Lokalvarme-teamet hos DIN Forsyning

Invitation til informationsmøde i Store Darum (pdf)