Få et lift til bussen med Plustur

Sammen med Esbjerg Kommune har Sydtrafik nu lanceret produktet Plustur

Plustur er en ny variant af det mere kendte flextur. Den kan lige som flextur benyttes af alle.

Hvad går det ud på?
Du kan bestille en tur med flextrafik fra din adresse til nærmeste stoppested – eller omvendt. Plustur forlænger på den måde den kollektive trafik, så den kan nå helt ud i alle hjørner af kommunen.

Det er lige meget, om man skal til banko, basketball eller på besøg, så kan man benytte Plustur, hvis der ikke kører en bus hele vejen.

Hvor bestiller man?
Plustur bestilles via Rejseplanen.dk eller Rejseplanen App som en del af en almindelig rejse.

  • Turene kører som en del af den øvrige flextrafik
  • Der skal bestilles mindst to timer før afgang
  • Plusturen koster altid 24 kr. pr person
  • Derudover skal man betale for selve bus- eller togturen.

Se mere om Plustur hos Sydtrafik

”Med Plustur udvider vi servicen for de, som gerne vil benytte den kollektive trafik, men hvor afstand til station eller busstop måske har været en hindring. Plustur er det forbindelseslift, som mange måske har manglet for at vælge den kollektive trafik til”, siger Søren Heide Lambertsen, formand for Teknik & Byggeudvalget.

Logo for Plustrafik