Et foredrag om “et diskret ophold” på et svangrehjem

Tirsdag den 7. februar kl. 14.00 i Darum Sognehus

Inge Thygesen fra Esbjerg (omtalt INGE) var en af de unge kvinder, der var på “et diskret ophold” på Østerklev. Hun fortæller sin personlige historie om sine oplevelser på svangrehjemmet. Et stærkt vidnesbyrd om en svunden tid.
Leder af Byhistorisk Arkiv i Esbjerg Jørgen Dieckmann fortæller om svangrehjemmets historie.

Østerklev en smuk bygning med mange formål
Østerklev er navnet på et stateligt hus på Hjerting Strandvej 77 i Esbjerg. Det er tegnet af den kendte arkitekt C. H. Clausen. Det blev opført som privatbolig og fungerede sådan frem til 1947.

Mødrehjælpen og “et diskret ophold”
Fra 1947 til ca. 1975 var Østerklev ejet af Mødrehjælpen for Ribe og Ringkøbing amter og fungerede som et såkaldt svangrehjem. Her kom unge og gravide kvinder for at få et diskret ophold. Ca. 4.000 unge kvinder gjorde brug af Østerklev i den periode. Fra 1976 og frem til 1989 var det rekreationshjem for Ribe Amt, inden det blev nedlagt og bygningerne solgt til en privatmand.

Der gratis entrè inklusive kaffe/te og kage     

Vel mødt til ”Åbent Sognehus” i Darum
Arrangementsudvalget Darum Menighedsråd