Torsdag den 12. november skal vi sammen beslutte, hvilke af de 5 projekter der skal have del i de 50.000 kr. fra Borgerne Bestemmer.

Kom og vær med til at gøre din indflydelse gældende og være med til at bestemme hvordan pengene skal fordeles.
Jo flere der deltager og stemmer, jo bedre bliver Borgerne Bestemmer, en fælles beslutning for vores lokalområde.
Vi håber på en hyggelig aften med fællesspisning, præsentation af projekterne og selvfølgelig den afgørende afstemning.

 

18.00 – FÆLLESSPISNING

Vi begynder aftenen med fællesspisning for dem, der har lyst. Fransk kyllingeret m kartofler og salat

Tilmelding til spisning ved at betale 60 kr pr person på mobilpay senest den 8. november på Mobilpay: 1035WZ.  

Ved tvivl: Inger Biltoft, TLF: 61789518

 

19.00 – BORGERMØDE OG AFSTEMNING

 Alle er velkomne til borgermødet – også selv om man ikke deltager i fællesspisningen. På mødet præsenteres de 5 projekter. Herefter er det borgerne, der bestemmer, hvilke projekter der skal have del i pengene.

HVEM KAN STEMME?

 Alle, der er fyldt 16 år og bor i Darum Sogn, er stemmeberettigede. Så tag gerne både de unge og de voksne i husstanden med – deres stemmer tæller også!

Vi glæder os til at se jer!

Venlig hilsen styregruppen for Borgerne Bestemmer i Darum

Inger Biltoft, Daniel Lagoni, Hanne L Christensen, Diana Madsen, Helle Ertmann.

 

De 5 projekter:

 

Byskilte

Julebelysning

Filmminder

Filmaften

Siddestation ved hoppepuden (dette projekt var forsvundet men kom med i sidste øjeblik)