Lokalvarme i St. Darum - DIN Forsyning arbejder videre med projektet
Arbejdsgruppen er således inviteret til møde hos DIN Forsyning
Som tidligere angivet, så arbejdes der ved DIN Forsyning videre med lokalvarmeprojektet i St. Darum. Det har bestyrelsen for DIN Forsyning besluttet.
Arbejdsgruppen er således inviteret til møde hos DIN Forsyning.
I dagspressen
Der har i dagspressen været skrevet om, at den nye flis-kedel, der skal være en del af det nye varmeproducerende anlæg hos DIN Forsyning, er så fejlbehæftet, at den ikke kan bruges. Og at dette medfører en ikke uvæsentlig fordyrelse af det nye varmeproducerende anlæg. Det er vigtigt at slå fast, at denne fordyrelse på ingen måde vil influere på prisen på det anlæg, der tænkes etableret i St. Darum.
Gasprisen falder
Det er i øvrigt vigtigt at slå fast, at nu hvor gasprisen er faldet - og der ikke er udsigt til gasmangel - så skal vi væbne os med tålmodighed, så det bliver den rigtige løsning for St. Darum, der bliver valgt.
Der vil være gasforsyning frem til 2035. Dog er det regeringens plan, at så mange husstande som muligt er koblet af gasnettet i 2030.
Følg DIN Forsynings side om lokalvarmeløsning i St. Darum.
Venlig hilsen
Arbejdsgruppen
Du er velkommen til at kontakte arbejdsgruppen:
René Kaas - mobil 42 47 93 96
Leif Petersen - mobil 40 40 19 86
Jørgen Jensen - mobil 23 42 52 26
You must be logged in to post a comment.