Der har været afholdt ekstraordinær generalforsamling i selskabet den 17. august 2022

Der deltog ca. 150 anpartshavere - en ny bestyrelse for Darum Butikscenter blev valgt.

Der ingen grund til at tro at projektet ikke vil lykkes!
Det var på en gang en historisk generalforsamling. Og samtidig også en manifestation af at byen vil butikken.
Selvom vi pt. mangler ca. 300.000 kroner for at kunne igangsætte de fysiske aktiviteter, er der ingen grund til at tro at projektet ikke vil lykkes!
Det bliver den nyvalgte bestyrelses opgave at igangsætte aktiviteter der skal skaffe de sidste nødvendige midler.

Konstituering af bestyrelsen
Til bestyrelsen valgtes Simon Søby Jensen, Karsten Degnbol, Lars Sørensen, Mads Erichsen, Ingrid Jensen, Erik Husted og Lasse Boesen.
Bestyrelsen har afholdt første ordinære bestyrelsesmøde hvor konstitueringen fandt sted.
Til næstformand valgtes Lars Sørensen. Som direktør for selskabet valgtes Erik Husted og Lasse Boesen valgtes til bestyrelsesformand.

Licitationsmateriale og etableringsarbejde i udbud
Vi har i bestyrelsen besluttet, at få opdateret licitationsmaterialet for butikkens etablering. Til det arbejde har vi valgt at alliere os med ekstern bistand. Fra bestyrelsen er det primært Mads Erichsen, Lars Sørensen og Simon Søby som følger arbejdet til dørs. Med fuldt opdateret licitationsmateriale, er det vores agt at sende etableringsarbejdet i udbud.

Vi har en forventning om, at det lykkes os at indsamle de sidste økonomiske midler hen over efterår/vinterhalvår.

Du kan til enhver tid købe anparter
Det er vigtigt at understrege, at der til enhver tid kan købes anparter i selskabet, og bestyrelsen vil naturligvis gerne opfordre til at gøre dette. I øvrigt er bestyrelsen i gang med at udtænke kampagneplaner og andre initiativer, således at vi kan få de sidste økonomiske udfordringer håndteret.
Se kontaktoplysninger her.

Se de tidligere indlæg om etableringen af en butik i Darum