Projektet har været længe undervejs - men nu sker der noget
Første skridt er et madpakkehus
Madpakkehus vil give dejligt læ for vestenvinden
Mandag 16. januar 2023 gik firmaet Rabølle i gang med at opsætte en madpakkehytte. Den placeres ved parkeringspladsen ved Sneum Sluse, hvor der i forvejen stod borde og bænke.
Der kommer plexiglas på nogle af siderne, så der kan kigges ud over Sneum Digesø.
Shelter for alle der har brug for en overnatning
Næste skridt er en shelter. Den skulle gerne komme op i februar måned.
Den leveres af Tiset Savværk
Shelteren placeres i den anden ende af parkeringspladsen tæt ved toiletbygningen. Men lidt gemt i krattet ind til digesøen.
Stormflodssøjle af lokalt lærketræ
Søjlen bliver placeret på forlandet lige ved siden af Sneum Ås udløb.
Træet kommer fra Sandgaden Plantage i Darum. Ideen bag søjlens udseende kommer fra den lokale “træmand” Anders Buus Thomsen. I øjeblikket er Ribe Vikingecenter i gang med forarbejdningen.
Sneum Sluse Projektet - et samarbejde mellem Lokalråd
Projektet ved slusen er et samarbejde mellem Darum Lokalråd og Sneum-Tjæreborg Lokalråd.
Marsken ved Sneum Enge er fælles for de to lokalråd. De udpeger på skift en fælles repræsentant i Nationalpark Vadehavets råd. I indeværende periode (4 år) har det været Birgit Hansen fra Darum.
Se tidligere opslag her på siden og flere informationer om projektet her.
You must be logged in to post a comment.