På Borgermødet den 27. august 2024 gennemgik DIN Forsyning projektet.
Søren Kaffka omtalte projektets økonomi og tidsplan.
Herunder nogle uddrag af Sørens gennemgang:
- Nødvendig tilslutning er 70 % af dem der i dag fyrer med olie eller gas.
- Hvis tilslutningen er under 70 %, så lukkes projektet ned, og der sker ikke mere (og der er ingen omkostninger overhovedet).
- Det er DIN Forsyning der ejer og driver værket - og det skal hvile i sig selv i henhold til gældende lovgivning.
- Tilslutning koster kr. 73.750 inklusive moms.
- Beløbet betales i tre rater, rate 1 kr. 22.125 inklusive moms (4. kvartal 2024), rate 2 kr. 40.563 inklusive moms (2. kvartal 2025) og rate 3 kr. 11.062 inklusive moms (når boligen er tilkoblet fællesvarmen).
- Hvis der er tilstrækkelig tilslutning (70 %), så indbetales rate 1 ultimo 2024, og arbejdet sendes i udbud primo 2025.
- Hvis indkomne tilbud er acceptable, påbegyndes udførelsen.
- Hvis indkomne tilbud er over budgettet, så lukkes projektet ned, og rate 1 tilbagebetales - dog minus udgifter til ydelser i forbindelse med indhentning af tilbud (udgifter kan maksimalt andrage kr. 5.000 inklusive moms af rate 1).
- To muligheder for tilslutning - enten står man selv for demontering/fjernelse af eksisterende installation og køb/montage af vekslerunit (Lokalvarme Basis) - eller man kan via et abonnement lade Din Forsyning stå for disse arbejder og leverancer (Lokalvarme Plus), hvilket medfører en udgift på kr. 228,75 inklusive moms pr. måned.
- Når man har underskrevet sin aftale om at få lokalvarme, og den nødvendige opbakning på 70 % er opnået, træder en tryghedsordning i kraft, så Din Forsyning håndterer et nedbrud i dit gas- eller oliefyr indtil lokalvarmen er ført frem til din bolig.
- Aftalen om at få lokalvarme skal være underskrevet senest 31. oktober 2024
Et udvidet referat fra mødet i St. Darum (pdf)
For god ordens skyld skal det pointeres, at Lokalvarmegruppen stærkt vil anbefale, at man støtter projektet og melder sig til, da vi aldrig får denne mulighed igen.
På Lokalvarmegruppens vegne
Jørgen Jensen
Kontakt:
Jørgen Jensen
2342 5226